Det er lidt paradoksalt. Vi bruger tusindvis af kroner på objektiver, som ikke danner vignettering i billederne. Herefter bruger vi penge på billedbehandlingsprogrammer, for at genindføre vignetteringen…
Når det nu ikke kan være anderledes, så lad os lidt på hvordan man laver en vignette – eller ”lukker hjørnerne” som det også kaldes.
Denne artikel beskriver 3 metoder, som alle kan laves både i Photoshop Elements og Photoshop CS (herefter kaldet PS). Ingen af de 3 er mere rigtig eller forkert end de andre.
Den klassiske:
- Åben billedet i PS.
- Vælg Elliptical Marquee Tool (det runde markeringsværktøj), og træk en cirkel som dækker en god del af billedet.
- Vælg Select / Refine Edge.
- Sæt Feather til 100-200 px alt afhængig af billedets størrelse. Klik OK. Det bevirker, at vores markering skabes med en meget blød overgang.
- Lige nu har vi markeret midten af billedet. Det vi egentlig ønsker at markere er hjørnerne. Markeringen skal derfor vendes. Tast Ctrl+Shift+I (Inverse). Nu kan ve se, at der er ”myrer” i kanten af billedet.
- Klik nu på Justeringslag-knappen og vælg Levels.
- I lag-menuen kan vi nu se, at der er dannet justeringslag af typen Levels (1). I lagmasken ser vi en sort cirkel med ”blød kant”. Den betyder, at eventuelle justeringer ikke er synlige i det sorte.
- I histogrammet trækker vi nu den lille grå skyder (2) mod højre (gør mellemtonerne mørkere).
- I billedet ser vi nu, at alle mellemtoner bliver mørkere i det område, som svarer til de hvide i lagmasken.
- Er virkningen ikke kraftig nok, kan man prøve at trække den sorte skyder til højre også.
Den ”dovne”:
I PS findes et værktøj, som kan fjerne den vignettering som nogle objektiver efterlader.
Bruger man dette værktøj modsat, skaber man en naturlig vignettering.
- Åben billedet i PS.
- Lav en kop i billedet i et nyt lag (Ctrl+J).
- I Elements: Vælg Filter / Correct camera Distortion
– I CS: Vælg Filter / Lens Correction. - Find skyderen med navnet Vignette (I CS på fanebladet Custom).
- Træk skyderen mod venstre for at skabe en mørk vignette (mod højre for at skabe en hvid).
- Juster evt. størrelsen på skyderen midpoint.
- Klik OK når vignetten er passende.
Den kreative:
I de to foregående metoder, har vi helt styr på placering og proportioner. I den sidste er vi helt overladt til os selv. Teknikken er den samme som den først beskrevne, men fremgangsmåden er anderledes.
- Åben billedet i PS.
- Lav et justeringslag af typen Levels (Lag-vinduet – knappen med en sort-hvid cirkel).
- Klik i justeringsmasken for at sikre, at det er den vi nu arbejder i (1)
- Vælg forgrundsfarven Sort (2)
- Klik på penselværktøjet (3)
- Vælg en blød pensel på ca. 100-200 px. (4)
- Sørg for, at Opacity er sat til 100% (5)
- Mal nu en cirkel (eller en form der passer til hovedmotivet).
- Træk nu voldsomt i den midterste skyder i histogrammet (1). Nu bliver det pludselig tydeligt, hvor vores afmaskning er (2).
- Træk nu den midterste skyder tilbage til et naturligt leje. Nu vil hovedmotivet blive fremhævet i billedet. Her er det ikke kun hjørnerne der lukkes, men alt uden om hovedmotivet.
- Med hhv. sort og hvid pensel kan afmaskningen nu justeres til det ønskede resultat.
De færdige resultater: