Fotoklubben Focus

Foredrag med Søren Pagter

Foto: Søren Pagter

Torsdag den 20. september havde vi fået besøg fra Skejby. Der ligger verdens bedste Foto-journalist uddannelse. Uddannelsesleder Søren Pagter, var arrangeret til et foredrag om hans indgangsvinkel til, og brug af fotografiet.

”Verdens bedste journalist uddannelse” lyder flot, men med elever fra hele verden, og samarbejde med bl.a. universiteter i USA, så er der noget om snakken. Der uddannes ca. 8 elever pr. semester, og uddannelsen tager 4 år. Fotojournalister er fotografer med en dybere viden om journalistik. De findes ofte på aviser og ugeblade.

Søren Pagter er leder af fotojournalist-uddannelsen. Det er cirka 30 år siden han tog sine første fotografier. Efter medlemskab hos Fotoklubben Objektiv i Randers, og en uddannelse som pressefotograf, har Søren arbejdet for flere aviser og freelance, ind til han for 15 år siden kom til Danmarks medie og journalisthøjskole.

Foto: Søren Pagter

I første del af foredraget fortalte Søren om de styrker der er i fotografiet. Hvordan vi husker via billeder, tager billeder for at kunne huske en situation. At et spændende billede fanger vores interesse, får læserne til at fordybe sig i en artikel. Vi så eksempler på hvordan vi påvirkes positivt og negativt af de billeder vi ser.
Vi hørte om de genrer der primært arbejdes indenfor. Genren Reportage, hvor troværdighed er afgørende. At være bundet af tid og sted, uden nogen iscenesættelse eller manipulation. Genren portræt, hvor tilpasning af f.eks. miljøet, omgivelser, lys m.m. kan underbygge det budskab der ønskes. Og genren Illustration hvor der må iscenesættes og manipuleres for at opnå det ønskede budskab. I genrerne så vi eksempler med den skudte spanske soldat, det døde barn med klæde over, tsunami i 2004, og drabene på Utøya. Vi drøftede hvilke billeder der må bringes, og om billederne overhovedet skal tages. Vi talte om etik, paparazzi, troværdighed, dokumentation og grænser.

Foto: Søren Pagter

I anden del fortalte Søren om de tendenser der i øjeblikket er indenfor fotografi og fotojournalistik. Internettet, hvor uheldige billedvalg og gentagne billeder bruges for at understrege en historie, men ikke altid virker. De mange portrætter der laves. Digitalisering, De unge studerendes stigende interesse for film, mellemformat og storformat, og mulighederne heri. Eksempler på hvordan f.eks. mobiltelefoner i stigende grad bruges.
Søren viste hvordan James Mollison tager til koncerter og tager fotografier af fans, og viste hjemmesiden http://www.jamesmollison.com/project_disciples.php. Søren fortalte også hvordan de studerende skal prøve kræfter med levende billeder i arbejdet med video. Vi så et eksempel med Claus og Katrine på http://vimeo.com/34680184. Når vi nu har fat i Internettet, anbefalede Søren at besøge Fotojournalistuddannelses-siden http://danishphotojournalism.com/info.html, og Danmarks medie og journalisthøjskole http://www.dmjx.dk. Og fra indbydelsen til foredraget gentager jeg lige Sørens egen hjemmeside http://www.pagter.net.

Foto: Søren Pagter

Søren sluttede med at vise billeder fra en tur til Nepal og en tur til Uganda. I Nepal besøgte han et børnehjem, vist os hvordan han arbejde sig ind i historien og søgte det rette motiv, og hvordan han udvalgte billeder. I Uganda besøgte han kaffebønder på et bjerg, og fortalte om de udfordringer og oplevelser der følger med, bl.a. hvordan han lånte barberens generator for at lade sit udstyr.

Vi fik en meget spændende og inspirerende aften i selskab med Søren. Et indblik i en anden slags fotografi og formidling end det vi måske arbejder mest med i klub regi. Men også en understregning af hvor vigtigt, og farligt, et medie fotografiet er. Jo, det må være verdens bedste journalist uddannelse.

Stor tak til Søren Pagter.

Leave A Response

You must be logged in to post a comment.