I dag var der fernisering på Compose’s flotte udstilling på Silkeborg Bibliotek.
Udstillingen omfatter 116 billeder, hvor gruppen har arbejdet med at fortolke digte.
Billederne vises sammen med det digt (eller udpluk heraf) som har været inspirationskilden.
Udstillingen blev åbnet af Rune Dreier Kristensen fra Kulturudvalget.
Forfatter Stig Dalager læste op af sine digte, og Peter Birk fortalte om Compose’s arbejde og udstillingens tilblivelse.
Udstillingen vises i Oplevelsesområdet, og den kører ind til 31. maj 2014.
Bag udstillingen står Flemming Rask, Kirsten B. Andersen, Kjeld Agerskov, Linda Weng, Poul O. Jensen, Susan Kipp Pedersen og Peter Birk.
[Not a valid template]