Fotoklubben Focus

Stafetten

Bo Rasmussen 29/06/2021 Artikler Ingen kommentarer til Stafetten

Lidt om Stafetten

Stafetten er tænkt som en mulighed for at involvere klubbens medlemmer, og komme omkring mange forskellige emner indenfor fotografiens verden.

Meningen er, at den person som modtager stafetten på en klubaften, inden weekenden men gerne samme aften vælger et emne for denne måned, og sender det rundt til alle på mail og gerne facebook; alle som har lyst til at være med, går så i gang med at fotografere eller lede i arkivet efter det, som de nu synes passer til det valgte emne.

Et emne kan stort set omfatte alt, det kan være trapper, tankstationer, fugle, bygninger, sol op- og nedgange, portrætter, vand, regnvejr, naturen, broer, skygger, spejlinger eller noget helt andet; men man bør holde sig til noget, hvor alle kan være med, ikke noget med domkirker eller Københavnske museer.

Når det så igen er den torsdag i måneden, hvor ”Stafetten” afvikles, er tanken, at vi skal se alle de dejlige/spændende fotografier nede i klubben. Hver fotograf kan evt. selv fortælle, hvorfor de lige netop valgte dette motiv, lidt om kameraindstillinger, tidspunkt på dagen eller hvad man nu synes er relevant. Hvis nogen har lyst, kunne man vise et før og efter redigering og fortælle, hvad redigeringen består i. Hver enkelt fotograf kan sluttelig bekendtgøre, om vedkommende ønsker kommentarer til fotografiet.

Når dette er slut, vælger den, som havde stafetten, at aflevere den til en ny person, som vælger et nyt emne, og det hele starter forfra.

Det vil selvfølgelig gøre det nemmere, at ”Stafet-holderen” har kontaktet personen i forvejen, så man ikke risikerer, at vedkommende ikke har lyst eller ikke er mødt op.

Der er ingen vindere, kun en god og forhåbentlig lærerig snak om vores fotografier.

P.S. max 3 billeder pr. person

 

Med venlig hilsen

Karl Erik

Comments are closed.