Eksterne konkurrencer

Fotoklubben Focus er medlem af Selskabet for Dansk Fotografi (SDF), som er en af Danmarks største fotoorganisationer for aktive fotografer. 

SDF står hvert år for en række forskellige arrangementer og virker som paraplyorganisation og kontaktled for danske fotografer.

Digital billedbattle

Digital Billedbattle er en konkurrence mellem 5 fotoklubber Odder Fotoklub, Fotomagerne Horsen, Focus Silkeborg, AFA Aarhus og Horsens Fotoklub.

Der afholdes 2 konkurrencer om året. Billederne er digitale og bliver bedømt af eksterne dommere.

Resultatet af den enkelte konkurrencer offentligøres på denne side, hvor også resultatet af tidligere afholdte konkurrencer kan ses under Gallerier.

Næste emne vælges hver gang af vinderen, og konkurrencen afvikles af de deltagene klubber på skift.

Hver klub må deltage med 10 billeder.

https://digitalbilledbattle.dk

Jyske mesterskaber

Enhver fotoklub/-gruppe hjemmehørende i det jyske område kan lade sig registrere og indsende billeder til Sammenslutningen af Jyske Fotoklubber (SJF).

Deltagelse er ikke samtidig betinget af medlemskab af Selskabet for Dansk Fotografi (SDF). Endvidere kan alle fotografer (professionelle og amatører), der er bosat i det jyske område og som samtidig er personligt medlem af SDF, deltage.

De indsendte billeder må ikke tidligere have været antaget i Jyske.

Afleveringsfristen ligger omkring 1. februar. Udstilling, dommergennemgang og uddeling af præmier foregår i første halvdel af april.

Alle oplysninger om Jyske kan læses på Sammenslutningen af Jyske Fotoklubber (SJF)

Den nationale

Som medlem af SDF kan du deltage på Den Nationale/DM i fotografi. Den Nationale er SDF’s årlige konkurrence med indleveringsfrist 1. maj.

Efter bedømmelsen bliver de antagne værker udstillet i forbindelse med det årlige landsmøde, der afholdes omkring uge 40.

Efter ferniseringen kan du se alle de antagne billeder, samt et lille udvalg af dommernes egne værker.

På landsmødet vil der også være lejlighed til at se billeder fra dem, der i årets løb har ansøgt om en fotografisk titel, både i SDF og FIAP regi.

Alle oplysninger om FIAP og Den Nationale kan læses på SDF’s hjemmeside her.

Til kanten

Arrangementet blev startet af det nu lukkede Danmarks Fotomuseum med tre udstillinger under konceptet: Godt fotografi, der forundrer og begejstrer.

Læs mere på https://fotomuseum.dk