For mange år siden, da de første computere begyndte at brede sig og fik flere og flere brugere, åbnede der sig også et væld af skrifttyper, symboler, multimedieklip og meget mere. Vi blev i breve og skrivelser, invitationer, programmer, medlemsblade med mere i den grad overdænget med eksempler på hvad Word kunne levere. Det så jo mange gange ganske forfærdeligt ud.
For nogle få år siden bredte der sig en tendens til at “iklæde” fotografier alle mulige mærkelige photoshop filtre og rammer. Det var ofte kedelige, intetsigende fotografier som man troede kunne “peppes” op. Effekten var der, men oplevelsen udeblev.
Det bliver sjældnere at se et ganske almindeligt fotografi. Et billede taget af en fotograf der har forholdt sig til optagestandpunkt, linjer, lys, farver og ikke mindst sin teknik, for efterfølgende at kæle for billedet med god “gammeldags” photoshop teknik. Lys, kontrast, farve, efterkopiering, lukke hjørner, lysne her og der, give det skarphed og beskæring.
Nu må det gerne være lag på lag, gerne mange. Billeder, måske billedmagerens egne fotografier, vendes og drejes, spejles op og ned, strukturer flyder hen over søens vand, bygninger slår rødder, nutid og fortid forenes og en flok sorte ravne flyver faretruende hen over den “strukturerede og skamferede” blå himmel. Det er ikke til at stole på. Det bliver utroværdigt og ligegyldigt som fotografi betragtet. Det går næsten som med den første computer og Word programmet. Der kan slet ikke komme nok af effekter på, – og hvad ender det med. Billeder der mangler indhold og komposition. Billedmageren har haft stor fornøjelse af at skabe sit “værk”, men det blev ikke til et fotografi. Derfor mener jeg ikke at denne form for billedfremstilling kan betragtes som fotografi.
Heldigvis er der rigtig mange, vel størstedelen, der fortsat sværger til FOTOGRAFIET. Det er jo også ofte det rigtige fotografi der forundrer og bjergtager os. Vi kan stadigvæk falde i svime over et flot landskab, en bygningdetalje, en blomst, den smukke kvinde, den gamle mand eller den socialrealistiske skildring. Vi kan godt lide at se noget fra det virkelige liv. Vi kan i de billeder måske opleve noget af os selv, en situation eller mindes en hændelse.
Nu skal dette indlæg jo ikke opfattes som, at jeg ikke accepter sammensatte billeder. Det er selvfølgelig frit for alle at vælge stil/udtrykmåde, men jeg finder det forkert, at sammensatte billeder deltager i fotokonkurrencer sammen med traditionel fotografi. Det sammensatte billede skabes/samles i computeren ved brug af billeder, som ikke behøver være skaberens egne fotografier og det viser slet ikke noget om billedmagerens evner som fotograf. Derfor bør det ikke benævnes som fotografi.
I vores vedtægter står der bl.a.:
Stk.1. Klubbens formål er:
a) at hjælpe og støtte medlemmerne i fotografisk henseende…………
Fotografisk henseende er vel i denne sammenhæng, at fotografere og lave fotografier.
Som fotoklub skal vi holde fast i, at det primære er at fotografere og foretage de ting der knytter sig til det at fremstille gode fotografier.
Problemet i dag er jo bl.a., at det hele er blevet digitalt. Vi glemmer at skelne mellem fotografi og billedmageri, netop fordi det hele foregår på computer. Da vi gik i mørkekammer for at lave billeder kunne vi aldrig drømme om at slå det i pulje med det, at lave collager med papir, saks og lim.
Vi har set ved vores sidste klubkonkurrence at 1. pladsen og 3. pladsen gik til sammensatte billeder. Det viser, at end ikke såkaldte kvalificerede/certificerede dommere forstår at holde tingene adskilt. Derfor er det så vigtigt snarest, at få lavet en opdeling.
Vi kan jo starte i eget klubregi og så forsøge at få det udbredt til andre klubber og meget gerne til SDF.
Mange vil nok opfatte min holdning som gammeldags og bagstræberisk, men det er netop lige omvendt. Jeg vil gerne have ændret de gamle regler, der er baseret på den analoge teknik. Vi er nu i den digitale tidsalder og det synes jeg vi skal forholde os til, både i det daglige og i særdeleshed i konkurrence sammenhæng.
Behøver vi fortsat at have en afdeling for farve og en for sort/hvid. Det er jo et levn fra tiden med film, hvor der virkelig var stor forskel på at fotografere sort/hvid eller farve. I dag hvor det hele er digitalt, så er der jo reelt ikke forskel på optagemåden. Vi vælger efterfølgende, med et klik med musen, om det skal være det ene eller det andet.
Jeg synes det er vigtigt at få adskilt de to metoder. Altså, er vi fotografer eller er vi billedmagere.
Derfor vil jeg gerne opfordre bestyrelsen i FOCUS til at tænke fremad, tænke digitalt og glemme alt om gamle dage, og nedsætte en arbejdsgruppe, der kan se på hvordan vore konkurrenceregler kan tilpasses nutiden.
Med nedenstående eksempler, som ophavsmændene velvilligt har givet mig lov til at bruge, vil jeg gerne prøve at vise hvor det er jeg ser det problematiske i at kalde det FOTOGRAFI.
Ophavsmændenes billedmageri er ganske flot lavet, men er det FOTOGRAFI ?
Jeg vil på ingen måde modsætte mig at vi eksperimenterer, udvikler os og prøver nye veje og metoder, men vi skal give de nye ting et navn.
Januar 2013
Lars Bay
Foto: Peter Birk
Her er nogle børn med spande/krukker på hovedet. Der er ingen himmel eller horisont. Der er ingen forgrund eller baggrund som er med til at skabe dybde i billedet. Der er klart genkendelige fotografiske motiver.
Er det et fotografi?
Foto: Kjeld Agerskov
Billedet består af flere elementer, noget er genkendeligt og kan stamme fra et fotografi – bladene og noget pigtråd. Det øvrige har mere karakter af tegning. Er det et fotografi?
Foto: Kjeld Agerskov
Dette billede har jeg meget svært ved at forbinde med et FOTOGRAFI.
Foto: Poul Oluf Jensen
Det er godt håndværk, men tænker vi FOTOGRAFI når vi ser det?
Foto: Peter Birk
Eksperimenterne kan ingen ende tage og der skal heller ikke være begrænsninger.
Alt må prøves af, men på et tidspunkt kan kontakten til fotografiet mistes
