Fotoklubben Focus

Søndagstur / Aarhus Ø. Læs mere ….

25. oktober kl. 15 – turen går til Aarhus Ø.

Vi mødes foran Navitas kl. 15. Navitas er den “spidse” bygning, der ligger ca. der hvor Nørreport og Kystvejen mødes. Der er udmærkede parkeringsmuligheder i kælderen (dog mod betaling). Stedet er i gå-afstand fra både Århus Ø og Dokk1, så der skulle være muligheder for at få nogle gode skud. Hvis I skulle have problemer med at finde stedet eller bliver forsinket så ring til Karl Erik eller Henrik.

Stedet sikrer at man kan få læ flere steder hvis det styrter ned og Tidspunktet lægger op til  “den gyldne time’, “den blå time”.
Mange muligheder for spændende motiver og specielt lys. 

Hvilke motiver I vælger, er op til jer selv på dagen, men der er eet overordnet emne som I bedes tænke på:
“Trapper / Monochrome.”
 
Der er utallige muligheder for trapper omkring Aarhus Ø, både ude og inde.  
 
Så den efterfølgende klubaften, torsdag den 29. oktober, vil vi på klubaftenen have to emner:
1: Mine bedste skud fra Aarhus Ø
2: Monochrome trapper
 
Ad 1: 
Uanset om du var med på turen, kan du medbringe “monochrome trapper”, de må være fra ‘hvorsomhelst’.
 
Ad 2: 
Begræns dig til 10 billeder som du virkelig mener er gennemarbejdede. Belysning korrekt, beskåret, god komposition mm. Kort sagt: 10 rigtige klubbilleder.
 

Leave A Response

You must be logged in to post a comment.