Fotoklubben Focus

Månedens billede + stafetten + oplæg om serier v. Birgitte

Birgitte Strunge 02/05/2024 Klubprogram Kommentarer lukket til Månedens billede + stafetten + oplæg om serier v. Birgitte

Denne aften står på Månedens Billede, Stafetten og et oplæg om serier ved Birgitte Strunge.

Alle medlemmer er velkomne til at sende billeder til “Månedens Billede” og “Stafetten”.

Om Månedens Billede:
Månedens billede bliver valgt den 1. torsdag i måneden. Aflevering dagen før, dvs. onsdag, kl. 24.00.
Hver deltager kan indsende et (eet!) billede.

Billedet skal være optaget inden for den seneste måned og skal være taget af medlemmet selv. Der er ikke nogen bestemt kategori eller krav til særligt emne. Billedet må gerne være redigeret.

Den enkelte fotograf holder selv justits med, at billedet er taget i løbet af måneden.

Sammensatte billeder (billeder, der består af elementer fra flere optagelser) kan deltage i konkurrencen, men skal bestå af fotografier eller udsnit heraf, der alle er optaget af medlemmet i seneste måned

Der er ingen dommere, men afstemning blandt de fremmødte. Du behøver ikke selv være til stede på aftenen. Du kan allerede uploade nu. Får du senere på måneden et bedre billede, uploader du blot det – vi tager kun det seneste.
Emnet for Månedens billede er frit. Du uploader et billede ved at logge på hjemmesiden og gå under Konkurrencer -> Klubkonkurrencer -> Månedens billede.

Om stafetten:
Denne gang er emnet for staffetten:

“Til Kanten…”

Medlemmer kan læse mere om stafetten ved at logge ind, og vælge
Konkurrencer -> Klubkonkurrencer -> Entryform Stafetten -> “Lidt om stafetten”.

Bjarne, der har stafettenn denne gang, har givet denne beskrivelse af emnet:

Jeg har valgt temaet ”Til kanten…”.
Det giver jer mulighed for at få testet jeres fotos af i et lukket forum.
Og hermed give inspiration og lyst til at deltage i den censurerede fotoudstilling og komme videre i den fotografiske verden.

Birgitte har givet sit tilsagn om at være med i vurderingen af jeres materiale – hun fik antaget et billede ved sidste arrangement af ”Til kanten…”, og var med ved den åbne censurering og høstede mange guldkorn fra dommerne.

Og hvad er ”Til kanten…” så? – tjaaaah – der er ikke nogen facitliste, og som I kan se på vedhæftede billeder og https://www.facebook.com/profile.php?id=100064910670998 er emnet bredt og med utallige muligheder.

Konceptet for arrangementet var, da det startede: Godt fotografi, der forundrer og begejstrer.
Og det er det stadigt!

Tag udfordringen op – vend arkivet og tage nye fotografier og indlever dem til Stafettens frie talerstol og få en saglig vurdering af Birgitte og undertegnede.

Comments are closed.