Fotoklubben Focus

Danske konkurrencer

Fotoklubben Focus er medlem af Selskabet for Dansk Fotografi (SDF), som er en af Danmarks største fotoorganisationer for aktive fotografer. 

SDF står hvert år for en række forskellige arrangementer og virker som paraplyorganisation og kontaktled for danske fotografer.

Den Nationale/DM i fotografi.

Som medlem af SDF kan du deltage på Den Nationale/DM i fotografi. Den Nationale er SDF’s årlige konkurrence med indleveringsfrist 1. maj. Efter bedømmelsen bliver de antagne værker udstillet i forbindelse med det årlige landsmøde, der afholdes omkring uge 40. Efter ferniseringen kan du se alle de antagne billeder, samt et lille udvalg af dommernes egne værker. På landsmødet vil der også være lejlighed til at se billeder fra dem, der i årets løb har ansøgt om en fotografisk titel, både i SDF og FIAP regi.
Alle oplysninger om FIAP og Den Nationale kan læses på SDF’s hjemmeside her.

Jyske

Enhver fotoklub/-gruppe hjemmehørende i det jyske område kan lade sig registrere og indsende billeder til Sammenslutningen af Jyske Fotoklubber (SJF). Deltagelse er ikke samtidig betinget af medlemskab af Selskabet for Dansk Fotografi (SDF). Endvidere kan alle fotografer (professionelle og amatører), der er bosat i det jyske område og som samtidig er personligt medlem af SDF, deltage.
De indsendte billeder må ikke tidligere have været antaget i Jyske.
Afleveringsfristen ligger omkring 1. februar. Udstilling, dommergennemgang og uddeling af præmier foregår i første halvdel af april.
Alle oplysninger om Jyske kan læses på Sammenslutningen af Jyske Fotoklubber (SJF)