Fotoklubben Focus

Hjælp til Personlig Præsentation

Personlige præsentationer i klubben

Lidt gode råd til tilrettelæggelse af en personlig præsentation

Vi har nedenfor prøvet at lave et katalog af gode råd til tilrettelæggelse af en personlig præsentation på en klubaften. Der er ikke på nogen måde tale om en obligatorisk dagsorden, eller at alle punkter skal med.
Det skal kun opfattes om ideoplæg.

Rækkefølgen er ikke prioriteret.

  • Dit navn.
  • Hvor længe har du været medlem af klubben.
  • Hvordan anvender du klubben, og synes du at du får noget værdi heraf.
  • Hvornår og hvordan begyndte din interesse for fotografering.
  • Hvordan har dine fotointeresser udviklet sig.
  • Har du et eller flere særlige interesse- eller motivområder.
    Fortæl lidt om, hvorfor du har disse interesseområder.
  • Lidt om det udstyr du gør brug af. Det skal ikke gøres til en ”nørderunde”, men blot for at få en ide om de midler, der anvendes – og gerne hvorfor.
  • Lidt om de fotograferingsteknikker du gør brug – meget gerne en motivering hvorfor. Hvad vil du gerne opnå indenfor de aktuelle områder.
  • Har du en særlig eller foretrukket billedstil.
  • Laver du primært billeder digitalt eller til print, særlige formål, store formater.
    Har du præferencer til Farve eller S/H? Kommenter hvorfor.
  • Vis gerne en del billeder med eksempler fra forskellige interesseområder. Meget gerne knytte kommentarer til dem, hvis det er relevant.
    Hvorfor blev det taget, er der søgt opnået en bestemt virkning, lidt om optageteknikken eller andet.
  • Deltager du i konkurrencer, Jyske, Den Nationale, Internationale? Vil du gerne?
  • Deltager du i udstillinger, enten alene eller sammen med andre? Vil du gerne?
  • Hvordan laver du billedbehandling? Har du fundet gode løsninger, eller er der områder du gerne vil blive dygtigere på.
  • Har du gode henvisninger til dygtiggørelse af fototeknik, billedbehandling eller andet. F.eks. på YouTube eller andre steder.
  • Har du nogen mål, du endnu ikke har opnået?
  • Er der noget udstyr du ønsker dig?
  • Har du gode referencer til interessante hjemmesider med gode billeder.
  • Er der nogen fotografer, du beundrer, eller hvis stil passer dig godt.
  • Har du en hjemmeside med præsentation af dine billeder?