Fotoklubben Focus

Billedkritik

Generelt

Billedkritik handler om at hjælpe. Al kritik skal gives og modtages som konstruktiv kritik. Se efter, hvad der fungerer og ikke fungerer. Kommenter derefter med omtanke begge dele. En kommentar som, “Godt foto” fortæller og hjælper ikke fotografen meget. Det kan ikke betegnes som billedkritik.
En Billedkritik skal analysere og konkretisere hvad der er godt og hvad der er mindre godt ved billedet. Er billedet decideret dårligt så er det også vigtigt at begrunde dette, men på en sober måde. Det vil være forkert at sende fotografen hjem med følelsen af “skide godt foto” hvis det ikke er rigtigt.

Billedkritik er, uanset hvordan den er, en hjælp til fotografen til at blive bedre.

Hvis kritik skal være relevant skal den gives ud fra et kendskab til både fotografi/teknik, noget om komposition og gerne med et godt billedsyn. Billedkritik må ikke blive begrænset til teknik og indramning. Billedkritik skal forholde sig til “hele billedet”.

 

I praksis

Til kritiker:

Vælg 3 til 5 punkter fra listen til kritik af hvert billede.
Bland billederne, så samme fotograf ikke har 3 billeder efter hinanden.
Forsøg om muligt, at bruge lige meget tid til hvert billede, og uanset billedets “kvalitet” så vis interesse for det og bedøm det.
Respektér autors ønske om, hvordan billedet ønskes bedømt.

Formålet med denne liste af punkter er at pege dig (kritiker) i den generelle retning af, hvordan man laver en kritik, og give dig nogle ting, du kan kigge efter.

1.     Oplevelse

  • Selv som nybegynder, kan du helt sikkert give kritik baseret på disse spørgsmål:
  • Hvad humør/stemning fremkalder billedet
  • Kan du lide billedet? Og endnu vigtigere, fortæl hvorfor du kan lide billedet, Sig måske at det ville du godt selv have taget.
  • Husk, at dine personlige præferencer ikke må påvirke din kritik.

2. Komposition.

  • Centreret versus “Rule of Thirds”/Gyldne snit.
    Hvordan er hovedmotivet placeret i billedet. Kunne en anden placering have hævet niveauet. Husk på, at de gamle regler ikke er endegyldige!
  • For-, Mellem-, og baggrund. Begrebet omtales mest ifb. med landskabsbilleder, men kan også gælde for andre genrer.
    Se efter om billedets opbygning er harmonisk og afbalanceret.
  • Beskæring / indramning.
    Er der tomme “rum” i det billede? Skal beskæringen være strammere?
  • Diagonaler, S-kurver, ledende linjer, etc.
    Har fotografen gjort brug af de visuelt vigtige elementer.
  • Balance.
    Er billedet i “balance”?
    Begrund begge dele, I balance eller ikke i balance. (dette punkt burde være behandlet i det første om komposition)

3. Teknikken

  • Eksponering.
    Er billedet eller delområder overeksponeret eller undereksponeret? Er kontrasten passende til motivet?
  • Fokus.
    Er det vigtigste emne i fokus? Er fokus passende til billedet? Nogle motiver egner sig til “ekstra” skarphed. Macrobilleder og billeder som har sin helt særlige struktur er egnede.
  • Dybdeskarphed (DOF).
    Er DOF stor eller lille (lang eller kort) Er DOF rigtig valgt til motivet.
  • Belysning / Hvidbalance.
    Er lyset blødt eller hårdt? Er hvidbalancen indstillet korrekt?
    Kan det tænkes at fotografen bevidst har valgt høj/lav kontrast og “skæv” hvidbalance, og i så fald.
    Virker det?
  • Farve / toneområde.
    Er farverne for mættede eller for svage. Er det for meget eller for lidt kontrast.
    Hvis det er et S/H foto, bør der helst være et stort toneområde fra sort til hvid. Kontrasten i billedet bestemmes naturligvis af motivet.
  • Mørke vs Lyse områder.
    (Der er vist ikke regler for hvor meget der må være af det ene eller andet. Det må motivet vist bestemme).

 

Til fotografen:

Billedkritik

  • Billedkritik er IKKE en popularitetskonkurrence eller en række tilkendegivelser om folk kan lide – eller ikke lide dine billeder
  • Billedkritik er IKKE en række hovedløse forslag om, hvad du hellere skulle have gjort eller hvad kritikeren ville have gjort
  • Billedkritik er IKKE en analyse af pixels
  • Billedkritik er IKKE personlig

Når du medbringer billeder til billedkritik så er det for at få råd til forbedringer.
Når dit arbejde bliver kritiseret/bedømt skal du lytte opmærksomt.
Forsøg ikke at begrunde eller forklare dit fotografi under kritik.
Du får efter kritikken mulighed for at forklare dit foto.
Vær åben for det og tag det med, som du mener der er værd at beholde.
Det er vejen til at tage bedre billeder.

Husk at kritikken er denne ene persons opfattelse af dit billede.

Mærk gerne billederne med den retning du ønsker kritik: Udstillingsbillede, konkurrence, til albummet derhjemme eller lignende.

Kingbetting giriş -

Casinometropol

- Holiganbet